Mission
Klimaforandringer sker mens du læser dette. Vi mener at viden, erfaring og innovation, er vejen frem til løsninger. De tre elementer vil vi i Gretravel gerne fremme, gennem studieture til destinationer med klima som tema.
Vores produkt
Vi tilbyder studierejser til ungdomsuddannelser, højskoler eller andre med en interesse for et lærerigt rejsemiljø. Vi lægger ikke skjul på, at vores fokus er studieture til destinationer, med klimaforandringer i fokus.
Selv i en digital tid, er den personlige betjening en altafgørende faktor for at gennemføre en optimal studietur. Vores dygtige rejsekonsulenter vil med glæde fortælle jer om mulighederne for den næste studierejse, med udgangspunkt i jeres ønsker.
Vi uddanner vores rejsekonsulenter bl.a. gennem studieture til vores destinationer. De tager ligeledes på inspirationsture til evt. kommende destinationer. Det mener vi, gør os i stand til vejlede jer så godt som muligt. De deler også altid ud af personlige rejseråd og anbefalinger om destinationen.
Vi har fokus på klima
Klimaforandringer mærkes ikke kun på temperaturen, men ændrer miljøer og klimaet over hele verden. Det påvirker livsbetingelser for dyr og planter, landbruget, energiforbrug, sikkerhedssituationen, vand- og energiforsyning og meget andet. Vores studieture tilbyder læring og indsigt om verdens klimaudfordringer.
Livslang læring og oplevelser for livet
Fagligheden er i højsædet på vores kulturelle udvekslinger. Her kommer de unge tæt på relevante faglige problemstillinger samtidig med at de får indblik i den lokale kultur. De unge er aktive deltagere under hele rejsen, for på denne måde at højne læringen undervejs.
Prisen
Vi har valgt at komme regeringens ønsker i møde, med en maksimal pris på 3.000 kr. pr. elev. Dog har vi også ture, der er er billigere end det maksimale beløb!
